JGI Gymnastik
- din gymnastikverden

Tumbling & Trampolin drenge 10-16 år


Instruktører
Christoffer, Nicolai & William

Tumbling & Trampolin er for dig, der brænder for at at blive dygtig til at springe! Holdet er tiltænkt de gymnaster, som vil mere med sporten end kun sjov og hygge og derfor har vi følgende forventninger til dig som gymnast:

 
* Du er mødestabil
* Du deltager i opvisninger
* Du er engageret
* Du er klar på nye udfordringer
 
Holdet er som udgangspunkt for øvede gymnaster, men er du ny er du alligevel velkommen til at dukke op til en prøvetræning.
Selvom vi en stor del af tiden træner fokuseret og prioriterer gymnasternes udvikling, er der naturligvis også plads til sjov og leg! Vi mener ikke, at det ene udelukker det andet og arbejder ud fra en overbevisning om, at man også lærer meget gennem en legende og kreativ tilgang til træningen. Fremfor alt skal vi have det sjovt!
 
Vi prioriterer desuden det sociale fællesskab højt – forvent derfor også sociale initiativer ved siden af træningerne, herunder weekendtræning(er) og deltagelse i andre foreningsaktiviteter.
Holdet træner to gange om ugen. Torsdage er vi i Multihallen i Jyllinge fra kl. 19:00-20:55, og lørdage er vi i Roskilde Springcenter fra kl. 15:30-17:55, hvor vi har nogle af landets bedste faciliteter til rådighed!
 
Vi deltager i tre opvisninger; DGI forårsopvisning i Roskilde, JGI lokalopvisning samt DGI "Gymnastikdage ved fjorden".
OBS: Der må påregnes en ekstra udgift til opvisningstøj, samt evt. andet tilbehør/rekvisitter til opvisning!
 
Vi glæder os til en vild sæson med jer!

JGI Gymnastik holder ferielukket i uge 42, uge 51-52, uge 8 og ifm. påske og andre helligdage.
JGI Gymnastik - din gymnastikverden | Planetvej 35| 4040 Jyllinge | CVR: 27 46 25 10