JGI Gymnastik
- din gymnastikverden

JGI Juniorpiger

 

Instruktører: Ida, Christine, Nicoline, Marcus & Simon

JGI Juniorpiger er for piger mellem 11 og 15 år, der har lyst til at gå på et fedt opvisningshold. Vi forsøger at målrette træningen således at alle bliver udfordret, og hele tiden udvikler sig. Holdet vil til tider blive opdelt i forhold til gymnasternes niveau, så alle bliver udfordret. Hvis du aldrig har gået til gymnastik før, kan det anbefales at øve vejrmøller og håndstand i sommerferien.

Vi er fem gymnastikglade instruktører, der glæder sig meget til at have holdet i den kommende sæson. Der vil være en del rytmetræning, hvor vi sætter nogle lækre serier sammen, og så vil der selvfølgelig også være massere af springtræning. I skal lære bl.a. kraftspring, forlæns og baglæns salto, skruer, flik-flak, sammensatte spring m.m.

Vi vil også gerne prioritere det sociale samvær på holdet, så I alle lærer hinanden at kende.

Som noget nyt vil vi i kommende sæson træne hver anden lørdag (Ulige uger) i Roskilde Springcenter fra 15.30 - 17.55.

Til foråret vil der være minimum tre opvisninger, hvor I skal vise hvad I har lært i løbet af sæsonen. Vi glæder os til at sammensætte et flot opvisningsprogram og have de fedeste træninger sammen med jer.

For at gå på holdet skal du være fyldt 11 år inden sæsonen starter. Da holdet er et opvisningshold forventes det, at man kommer til alle træninger. Bliver man forhindret bør man øve eventuelle serier eller andet derhjemme.

OBS! Der vil i løbet af sæsonen komme en ekstra udgift til opvisningstøj. Udgiften vil formentlig være på omkring 450 kr.

JGI Gymnastik holder ferielukket i uge 42, uge 52-1, uge 8 og ifm. påske og andre helligdage.

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
JGI Gymnastik - din gymnastikverden | Planetvej 35| 4040 Jyllinge | CVR: 27 46 25 10