JGI Gymnastik
- din gymnastikverden

JGI Allstars 17+


JGI Allstars er for dig, som kan lide at lære serier/sekvenser (og udvalget har en bred variation) som munder ud i et 8 minutters opvisningsprogram.
 
Om du er 17 år eller 60 år er lige meget, bare du er frisk på at stifte bekendtskab med genrer indenfor rytmen, som du måske ikke tidligere har arbejdet med samt elsker at lave serier og opvise, for holdet deltager i flere opvisninger henover foråret.
 
Der vil være en udgift til opvisningstøj. Vi laver fælles serier, men du får også lov til at udfolde dig på dit eget niveau/alder. Vi laver alt fra klassisk gymnastik til hip-hop og arbejder med udtryk og detaljer.
 
Vi vægter det sociale højt på holdet. Derfor prioriterer vi somme tider, at stoppe træningen tidligere for at hygge os med te/kaffe og snacks, så vi også lærer hinanden at kende udenfor træningshallen. 
 
Tilmeld dig facebook gruppen ”JGI Allstars” hvor vi ofte lægger beskeder til holdet, information om opvisninger mv ud.
 
 
Instruktører: Helena & Karin
 
Om instruktørerne:
 
Helena er instruktør på JGI Allstars på 4. sæson og er udover dette hold også rytme instruktør på JGI Blend og Springtøserne. Helena har været gymnast i JGI siden forældre/barn tiden samt gået på DGIs Junior Øst i 3 sæsoner. Helena har instruktørkursus 1 og 2 og flere supplerende kurser. Havde dans og spring som liniefag på efterskolen i 19/20 og har tidligere danset hiphop i 6 år. Hun uddanner sig til danser på IDA (International Dance Academy) i sæson 23/24.
 
Karin har været instruktør i JGI Gymnastik siden 2007 hvor hun har haft hold som "Spilopperne" i aldersgruppen 4-7 år, "Rytmepigerne 8-12 år", ”Rytmerne”, ”JGI Allstars” og "Zumba®". Har Zumba® licens til Basic 1 og 2, Toning, Gold, Sentao, Step samt Kids. Har undervist Zumba® i 11 år og er desuden certificeret instruktør i SMART Training og Ballroom Fitness™.
 
Kontaktinfo: Karin: klausen.on.tour@gmail.com
 
Vi glæder os til at se dig.

JGI Gymnastik holder ferielukket i uge 42, uge 51-52, uge 8 og ifm. påske og andre helligdage.

JGI Gymnastik - din gymnastikverden | Planetvej 35| 4040 Jyllinge | CVR: 27 46 25 10