JGI Gymnastik
- din gymnastikverden

JGI Allstars 15+

JGI Allstars er for dig, som kan lide at lære serier/sekvenser (og udvalget har en bred variation) som munder ud i et 8 minutters opvisningsprogram.

Om du er 15 år eller 55 år er lige meget, bare du elsker at lave serier og opvise. Vi deltager i flere opvisninger henover foråret og der vil være en udgift til opvisningstøj.

Vi laver fælles serier, men du får også lov til at udfolde dig på dit eget niveau/alder. Vi laver alt fra klassisk gymnastik til hip-hop og arbejder med udtryk og detaljer.

Vi vægter det sociale højt på holdet. Derfor prioriterer vi somme tider, at stoppe træningen tidligere for at hygge os med te/kaffe og snack, så vi også lærer hinanden at kende udenfor træningshallen.

Tilmeld dig facebook gruppen ”JGI Allstars” hvor vi ofte lægger beskeder til holdet, information om opvisninger mv ud.

Instruktører: Karin, Lea & Helena

Om instruktørerne:
Karin har været instruktør i JGI Gymnastik siden 2007 hvor hun har haft hold som "Spilopperne" i aldersgruppen 4-7 år, "Rytmepigerne 8-12 år", ”Rytmerne”, ”JGI Allstars” og "Zumba®". Har Zumba® licens til Basic 1 og 2, Toning, Gold, Sentao, Step samt Kids. Har undervist Zumba® siden 2010 og er desuden certificeret instruktør i SMART Training og Ballroom Fitness™.

Lea har været instruktør i JGI Gymnastik over ca 6 sæsoner. Både på puslingehold, ”JGI X-team” og rytmepiger 14+. Har instruktørkursus 1 og 2 og diverse inspirationskurser indenfor dans og rytme. Er selv aktiv gymnast i JGI og har været det siden hun gik på mor/barn hold. Udover det, sidder Lea i Børnelejrudvalget.

Helena er tilbage som instruktør på JGI Allstars efter 1 år som elev på Gymnastikefterskolen Stevns. Der har hun haft dans og spring som liniefag og har tidligere danset hiphop i 6 år. Helena har instruktørkursus 1 og 2 og flere supplerende kurser. Har været gymnast i JGI siden forældre/barn tiden.

Kontaktinfo: Karin: klausen.on.tour@gmail.com

Vi glæder os til at se dig.

JGI Gymnastik holder ferielukket i uge 42, uge 52-1, uge 8 og ifm. påske og andre helligdage.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
JGI Gymnastik - din gymnastikverden | Planetvej 35| 4040 Jyllinge | CVR: 27 46 25 10