JGI Gymnastik
- din gymnastikverden

JGI Gymnastik - en kreativ forening der løfter i flok 

Juni 2020

Nye kræfter til bestyrelsen


JGI Gymnastik står foran en generationsudskiftning i bestyrelsen til den kommende sæson og søger nye og motiverede kandidater. 

 
 
I JGI Gymnastik løfter vi i flok og fordeler opgaverne rigtigt blandt de ildsjæle, der gerne vil være med til at løfte, og derfor kan vi meget mere. Vejen fra idé til beslutning er kort og opgaverne klare. Vi fordeler opgaverne på mange frivillige, så vi hver især gør det vi er bedst til og interesserer os for. Vores struktur består at flere forskellige udvalg udover bestyrelsen - alle frivillige, der brænder for foreningen og gymnastikken eller gerne vil være en del af vores gode sammenhold. 
 
Bestyrelsens medlemmer deltager alle i et månedligt bestyrelsesmøde (på nær i juni og juli) samt et årligt weekendseminar fra lørdag til søndag, hvor bestyrelsen planlægger den kommende sæson og gør klar til opstartsdagen. Derudover er der deltagelse ved årets hjemmeopvisning samt til opstartsdagen, hvor sæsonen kickstartes.
 
Formand
Som formand i JGI Gymnastik står du i spidsen for den samlede bestyrelse. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til gymnastikkens verden. Du deltager i planlægningen med den øvrige bestyrelse og er derudover repræsentant for JGI Gymnastik i Halbestyrelsen samt JGI Hovedbestyrelse. Sammen med kassereren sørger du for at diverse indberetninger indsendes, tilskud søges og kontrakter udfærdiges.
 
Kasserer 
Som kasserer vil du sammen med den øvrige bestyrelse lave budget for kalenderårets aktiviteter. Vi har en ekstern bogholder, der tager sig af selve bogføringen regnskabet til hovedbestyrelsen. På det årlige medlemsmøde præsenteres regnskabet for det forløbne år og budget for indeværende år. Derudover står du for beregning af kontingenter for de enkelte hold samt afregning til alle vores frivillige; hjælpetrænere, instruktører, udvalgsmedlemmer samt bestyrelse. Ved sæsonafslutning (foråret) og ved juletid (efteråret) indsender instruktørerne på skattefri godtgørelse timesedler til dig som skal anvises til udbetaling via vores eksterne bogholder. Derudover skal der i efteråret ansøges om aktivitetstilskud med baggrund i medlemstal pr. 31.12 sidste år.
 
Almene bestyrelsesmedlemmer
Vær med til at præge JGI Gymnastik. Du har formentlig kendskab til gymnastikkens verden og deltager med den øvrige bestyrelse i planlægningen af de forskellige aktiviteter og tiltag som sker i løbet af året i foreningen. Derudover fordeles følgende opgaver mellem de almene bestyrelsesmedlemmer:

  • Booking af haltider
  • Ansvarlig for mailsystem: Kontakt til udbyder, administration og password
  • Ansvarlig for JGI hoved mail. Svarer eller videresender til rette person (Kontaktboks på hjemmeside, regninger, mails til instruktører osv)
  • Opsætter program på hjemmesiden med link til conventus tilmeldinger i samarbejde med Lotte og Janni/JGI kontoret
  • Conventus sæson opsætning
  • Conventus støtte til festival udvalg
  • Kommunikation ud til de forskellige Instruktør- og hjælpetræner Facebook-sider samt udvalg
  • Ad hoc opgaver 
Web- og kommunikationsansvarlig 
Vi søger et medlem til bestyrelsen, der skal fungere som foreningens webmaster/kommunikatør. Det vil sige, at det er dig der sørger for, at vores hjemmeside og Facebook-side opdateres samt evt. skriver tekster til diverse medier. De øvrige medlemmer af bestyrelsen deltager også i arbejdet og vil tage del i ansvaret sammen med dig. 
 
Bliv en del af bestyrelsen og kom til medlemsmødet den 16. juni 2020
JGI Gymnastik er medlemmernes forening! Det er derfor medlemmernes idéer og interesser, der udvikler foreningen. Du har nu en oplagt mulighed for, at du som frivillig kan være med til at styrke og udvikle den aktivitet du interesserer dig for, som du selv eller dine børn deltager i eller bare gerne vil være en del af en aktiv forening og lære en masse dejlige mennesker at kende.

Er du interesseret i, at blive en del af JGI Gymnastik? Så send en mail til formand@jgi-gymnastik.dk og hør mere om mulighederne.  
 Kontakt os
Kontaktperson: *
Telefon: *
E-mail: *
Besked  
Anti-Spam Code:

*  Skal udfyldes
JGI Gymnastik - din gymnastikverden | Planetvej 35| 4040 Jyllinge | CVR: 27 46 25 10